Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kongeligt blod


Beskrivelse


Fantasy. Tira og Thor kæmper en ulige kamp mod dæmonerne. Denne gang uden at kunne hjælpe hinanden. Dæmonerne er tæt på at overtage verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2016

af

af

Helle Laursen

d. 12. aug. 2016

Tira ved ikke, at Thor er blevet besat af en dæmon, for hun er rejst til Ario. Men i Ario er intet som det burde være, og Tira står overfor umulige valg. Tredje bind i serien af "De skjulte dæmoner". For 10-12 år.

Thor kæmper alene mod den dæmon, der har besat ham. Den har overtaget hans krop og forsøger at få ham til at åbne for våbenkammeret. Her findes ikke kun krystalsværd, men også de krystaller der indeholder de tilfangetagne dæmoner. Tira er langt borte og kæmper sin egen kamp. I Ario prøver dæmonerne nemlig at bryde seglet ned til deres verden. Både Thor og Tira er i stor fare. Bogen er som de forrige illustreret med sort/hvide tegninger.

Tredje bind af fantasyserien har samme hæsblæsende tempo som de to første, og det er igen skiftevis Thor og Tira der fortæller. Det er med til at skabe ekstra spænding i en historien, der ikke mangler action. Både Thors og Tiras kampe mod dæmonerne er drabelige og på liv og død. Er man til fantasy og spænding med smæk på, er dette tredje bind helt i tråd med de to første.

Læs også serien om Pectus' Sten hvor drengen Laus og pigen Isabell er udvalgt til at redde verden fra onde dæmoner.