Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kongedatteren Leonora Christina


Beskrivelse


Leonora Christina er Christian d. 4.s yndlingsdatter. Hun vokser op hos sin mormor, og må tåle megen jalousi fra sine søskende. Som 15-årig, bliver hun gift med Corfitz Ulfeldt. Fremtiden ser lovende ud, indtil kongen dør, og den jaloux Sofie Amalie bliver dronning.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2013

af

af

Henriette Olesen

d. 31. maj 2013

Så genudgives Herta Enevoldsens elskede historiske romaner. Målgruppen er primært piger i alderen 10 år og opefter. Bøgerne har fået en ny flot forside, der appellerer til målgruppen og sælger sig selv.

I bøgerne om Christian d. 4.s datter Leonora Christina, følger vi i 1. bind Leonoras opvækst hos mormoren Ellen Marsvin. Hun er kongens yndlingsdatter, og må af den grund tåle meget fra sine søskende. Hun bliver gift med Corfitz Ulfeldt, og da kongen dør, må hun flygte ud af landet. I 2. del tages hun til fange og sættes i Blåtårn, her sidder hun i 22 år, og skriver den kendte selvbiografi Jammers Minde. Bøgerne om Leonora Christina er fantastiske historiske romaner, Enevoldsen har formået at vække historien til live, og gøre den både interessant og spændende for børn.

Bøgerne om Leonora Christina udkom første gang i 1979, nu genudgives de med ny lækker forside og et nutidigt sprog. Enevoldsen formidler historien med både spænding og romantik, og de vil med sikkerhed låne fint ud på bibliotekerne. Herta Enevoldsen har også udgivet andre historiske romaner, som også genudgives blandt andet Caroline Mathilde, derudover har Maria Helleberg også udgivet en bog om Leonora Christina Leonora.

Her er en god mulighed for at kassere de gamle eksemplarer og erstatte dem med disse fine udgivelser, de vil med garanti endnu engang vække begejstring og glæde hos lånerne. De er stadig både spændende og lærerige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jytte Kjær Schou (børn)

d. 18. dec. 2018

Bogen fortæller om Leonora, lige fra hendes fødsel og frem til hun som 15-årig vies til Corfitz Ulfeldt. Dog er der ikke tale om nogen egentlig udviklingshistorie, idet alle hendes godeegenskaber så at sige er til stede fra begyndelsen. Hendes gode forstand, store karakterstyrke, godhed, kreative evner og skønhed betones atter og atter, ligesom man heller ikke lades i tvivl omhendes naturlige værdighed som kongedatter. Under hendes stort set lykkelige barndom peger flere varsler dog frem mod hendes senere så tragiske skæbne. De politiske begivenheder omtales kunsporadisk, mens der focuseres på de personlige. Leonora er bogens absolutte centrum, bipersonerne er skildret meget kortfattet og unuanceret. L.C. er ubestrideligt en af de største kvindeskikkelseri dansk historie, men bogens karakteristik af hende virker noget overfladisk og patetisk. Det sine steder lidt gammeldags sprog er ikke fri for klichéer. En lidt romantisk, ikke særlig dybtgående,men flydende, sammenhængende ogganske underholdende beskrivelse, der sikkert vil interessere især 12-13-års piger. Ugebladsagtigt omslag af Robert Viby.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Frederik Jakobsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Blandt Chr. d. 4.'s børn er den bedst kendte Leonora Christina, hun er endog bedre kendt af eftertiden end Fr. d. 3., hendes broder. I bogen følger vi Leonora Christina lige fra fødselen, hvorhun straks bliver sin faders øjesten. Moderen Kirsten Munk bliver beskrevet som en kold, beregnende kvinde, der ikke er bange for at være sin mand, Chr. d. 4. utro. Bogen beretter om børnenesopvækst mellem hoffet psersonale, huslæreren, husjomfruer og mormoderen Ellen Marsvin. Børnene sendes i perioder til Dalum kloster og til Ellensborg, (det senere Holckenhavn ved Nyborg). Bogenmangler ordliste med bare oplysning om steders placering og eventuelle nye navne. Naturligvis er bogen spændende læsning for elever i 6.-7. klasse.


Vendsyssel tidende

d. 17. sep. 1979

af

af

LT

d. 17. sep. 1979