Bøger / skønlitteratur til børn

Kom ind hvis du tør!


Beskrivelse


Billedbog. Besøg det uhyggelige heksehus i skoven. En edderkop og en rotte er nogle af de mange beboere. Udenfor er spindelvæv og slim. Tør du komme med indenfor?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2010

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 28. sep. 2010

Billedbog for mindre børn på 3-5 år, der kan lide lidt uhyggelig stemning med hekse, slim og spindelvæv. Forsiden er meget appellerende i både titel og tegning. Velegnet at stille frem i forbindelse med fx halloween.

Med titlen på denne billedbog for små læsere er man advaret, hvis man vælger at åbne bogen. Temaet er et besøg i et heksehus langt ude i skoven. Indenfor møder vi heksens mange venner og beboere i huset. Hvert opslag har sin egen uhyggelige scene ledsaget af en kort tekst. Der er fx et skelet, der brygger en grøn slimet suppe; skræmte spøgelser i et skab; sorte fugle i skorstenen; en farlig ulv; og en rotte, der vasker op. Til sidst møder vi heksen. Det er en sød og uhyggelig bog med meget originale og stemningsfulde illustrationer holdt i en enkel og sikker streg krydret med et overbevisende farvevalg. Stilen er pop-art og det giver et frisk pust over siderne. Forfatteren, der også er illustratoren, er forholdsvis ny på det danske bogmarked, men har flere udgivelser bag sig i Sverige. Alt i alt en overbevisende introduktion til et hekseunivers.

Jan Lewis' bog Heksens hus er et andet godt bud til målgruppen på et besøg i et heksehus.

Sød og uhyggelig heksebog for de helt små. Flotte og stemningsfulde illustrationer. Overbevisende introduktion til hekseuniverset.