Bøger / skønlitteratur / roman

Kold karantæne


Beskrivelse


Science fiction. Bioterror-eksperten Ricardo får begravet en dødsensfarlig muterende organisme ved at fryse den ned under en militærbase. Men en dag slipper organismen ud og han må hjælpe de to nattevagter på militærbasen, der kæmper for at overleve.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2020

af

af

Sanne Mendel

d. 24. jan. 2020

Fantastisk science fiction-thriller om en dødelig organisme, som efter i mange år at have været isoleret slipper ud. Organismen æder mennesker og dyr op indefra, så de i en zombielignende tilstand til sidst eksploderer og smitter alt omkring sig. For læsere af science fiction-romaner.

I slutningen af 1980'erne udsendes bioterror-eksperten Roberto Diaz, sammen med to kollegaer, for at undersøge en mistanke om et biokemisk angreb. Men det viser sig at være en dødelig organisme, en svamp, som muterer hurtigt og som æder mennesker og dyr op indefra for dernæst at eksplodere. Det lykkes Roberto at få svampen begravet i et rum under et militært depot, og her er den isoleret i mange år. Men en dag slipper den ud, og to sikkerhedsvagter på det militære depot, Travis og Naomi, flygter nu fra den dødsensfarlige organisme. De kæmper for at holde sig i live, mens kærligheden spirer imellem dem, og snart må Ricardo på banen igen, hvis han skal redde menneskeheden fra en grusom og forfærdelig død.

En uovertruffen bog som virkelig kan anbefales. Den er både velskrevet og underholdende, og er helt umulig at lægge fra sig.

Ønsker man en anden science fiction-roman om bioteknologi, så kan Liv af Erwin Neutzsky-Wulff anbefales.


Politiken

d. 13. apr. 2020

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 13. apr. 2020