Bøger / skønlitteratur / roman

Knuste bølger


Beskrivelse


Roman fra Jylland i årene lige efter århundredskiftet. Fortæller om uldkræmmeren Palle, der efter mange genvordigheder udvikles til at blive en moderne landmand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Niels Jørgensen

d. 19. dec. 2018

Lars Nielsens bøger har tidligere i vidt omfang været forment adgang til bibliotekerne, og i disse tider med hævede sparebannere kommer han næppe heller ind, da han ikke repræsenterer det indenfor hans felt bedste af den på dansk foreliggende etc. Folkelige romaner, trivialromaner kan godt være glimrende håndværk på deres egen måde, men det er Knuste bølger ikke. Man skal være overmåde imbecil for ikke at studse over, om kapitel 1 og 2 ikke er byttet om, og det umådeligt lange kap. 3 er en historie midt i hvilken forfatteren med skyldig hensyntagen til fortælleteknikken burde have anbragt de første cirka 26 sider af kap. 4. Dette er ikke forsøg på bessermachen, det er logik! Historien om uldkræmmeren Palle skrumpler sig vej til sin forudsigelige ende gennem en række begivenheder der skal danne og udvikle ham til at blive en moderne landmand. Handlingen er henlagt til ca. 1908, og dette tager lidt af brodden af det næsten frilandsmuseumsagtige liv der leves og ditto sprog dertales på bogens blade. - Også typografisk set letfordøjelig.