Bøger / skønlitteratur / roman

Knud og Erik, konger af Danmark


Beskrivelse


Danmark omkring år 1100. Kong Knud har gjort sig voldsomt upopulær med krav om at kirkens magt skal styrkes og da et erobringstogt går i vasken må Knud flygte. Da han møder sit famøse endeligt i Sankt Albani Kirke står broderen Erik på spring til at arve tronen og Knuds skønne dronning, men i stedet får Oluf magten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 27. sep. 2012

For folk med interesse for danmarkshistorien eller historiske romaner. Lidt kedeligt omslag, men bogens indhold er fint beskrevet på bagsiden.

Værket skildrer i romanform, de dramatiske begivenheder der fandt sted i Danmark omkring år 1100. Kong Knud har gjort sig voldsomt upopulær blandt befolkningen med krav om at kirkens magt skal styrkes, og at magten skal centraliseres. Da et erobringstogt til England går i vasken, bryder helvede løs og Knud må flygte, indtil han møder sit famøse endeligt i Sankt Albani Kirke. Broderen Erik står på spring til at arve tronen og Knuds skønne dronning, men må glemme planerne for en tid, da Oluf i stedet får magten. Knud og Erik er Petersens debutbog og han har det af og til med at rode sig ud i nogle halsbrækkende lange sætninger. I det store hele er det dog et velskrevet og sobert værk, og Petersen formår også at digte lidt videre og medtage nogle af aktørernes politiske rævekager og motiver (hvilket ifølge flere historikere ikke er helt ved siden af). Nogle læsere vil sikkert finde stilen lidt kedelig og for alvorlig, mens andre vil nyde at få præsenteret nogle af danmarkshistoriens mest dramatiske situationer på en seriøs, men stadig skønlitterær facon.

Andre nyere romaner om perioden er Hellebergs Knud Lavard og Den hellige Knud, og særligt Herløv Petersens Simmer. Forholder sig mere stringent til historiske og faktuelle begivenheder end serien Slægten.

Veludført og seriøs historisk roman.