Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Knoglerød IF erobrer verden


Beskrivelse


Knoglerød IF's miniputter er dårlige til fodbold. De har aldrig vundet en kamp. De har faktisk ikke en gang scoret et mål. Nu starter den nye sæson. Knoglerød IF vil erobre verden. En håbløs mission. Men de vil kæmpe for det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2013

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 31. maj 2013

Letlæst bog for fodboldglade drenge og piger mellem 8 og 10 år, som er kommet godt i gang med den første selvstændige læsning.

Knoglerød IF's miniputter er ikke bare dårlige til fodbold, de er ekstremt dårlige. De har aldrig scoret et mål og sluttede sidste sæson af med en målforskel på 0-186 på kun 8 kampe. Men nu er det en ny sæson, og Knoglerød IF er klar til ar erobre verden. Første kamp står mod et af rækkens bedste hold. En nærmest umulig opgave. Men de vil ikke være til grin. Målgruppen vil synes godt om historien og humoren i både fortællingen og illustrationerne. Bogen er i hardback, indeholder mange illustrationer og teksten er verssat og med store typer, hvilket giver læseren en oplevelse af at kunne læse en tyk bog på kort tid. Lix er på 21, men bogen indeholder mange lange og for målgruppen svære ord. Men absolut en bog som fodboldglade piger og drenge vil give sig i kast med.

Denne bogs målgruppe vil også gerne læse Jørn Jensens fodboldserier: Mark-bøgerne, Fodbold med Kasper og Fodboldkliken, Zimakoffs fodboldserier: Ørnene og FC Mezzi eller nogle af de mange andre fodboldbøger for fodboldglade drenge og piger.

Sjov bog om fodbold, som kan give fodboldglade drenge og piger, der lige har lært at læse, en god læseoplevelse og følelsen af at læse en rigtig bog.