Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klubben og drengen som forsvandt


Beskrivelse


En lille dreng er blevet væk. Det går op for Axel, at drengen ikke kan råbe om hjælp. Han er nemlig stum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2008

af

af

Bodil Pedersen

d. 12. aug. 2008

De to første bøger om børnene i Klubben retter sig mod børn med nogen sikkerhed i læsning på 3. og 4. klassetrin. Lix 17.

Begge bøger foregår i Sverige med drengen Axel som hovedperson. I hver bog er omdrejningspunktet et mysterium, som børnene opklarer til sidst. I første bog handler det om pakker med mærkelige kinesiske tegn på - anden bog er en lille, stum dreng blevet væk i en snehule. Sideløbende hører man om Axels liv og hans hverdag med de nye klubkammerater. Genren må betegnes som en slags trivikrimi med en klassisk opbygning. Forskellige ledetråde sætter fantasien og spekulationerne i gang hos læseren. Bøgerne har en åben typografi, og der er enkelte grå-sorte illustrationer. Der findes et detaljeret og omfattende undervisningsmateriale med kopiark til bøgerne bl.a. med opgaver til de enkelte kapitler.

Bøgerne er spændende, men adskiller sig ikke markant fra lignende børnekrimier.

De virker nutidige og giver et vist kendskab til svensk miljø, men konceptet med en hemmelig detektivklub og dens medlemmer som omdrejningspunkt er ikke ukendt. Velegnet til underholdende læsetræning/fritidslæsning - ikke til lange forløb i danskundervisningen. Gode iøjnefaldende, genkendelige forsider. 10-12 år.