Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klitopperne ved Snublesvinget


Beskrivelse


Klitopperne bor under strandsandet. De lever for at sprede hygge på stranden, men deres verden trues af et mørke. Som en sidste løsning skrumper de en lille pige til klitopstørrelse og tager hende ned i deres verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2014

af

af

Tina Schmidt

d. 9. sep. 2014

Bogen henvender sig til forældre til lidt større børn i alderen 6-11. Dens primære funktion er til højtlæsning, idet bogen er for lang, svær og tætskrevet til selvlæsning.

En sød, opbyggelig historie om Sandi, der bliver skrumpet ind til ministørrelse og føres ned i klitoppernes verden under sandet på den strand, hvor hun leger med sin far. Det er ikke tilfældigt, at netop hun bortføres - klitopperne lever af ord, fantasi og glæde, men deres verden er ved at blive korrumperet af et mørke og en ondskab, der har trængt sig ind. Historiens pointe er, at hun skal finde frem til, hvordan man kan blive af med mørket, men samtidig lærer hun meget om sansning, fantasi og sprogglæde af væsenerne. Det, der ødelægger deres lille verden, er alt det skrald og forurening, som menneskerne smider på stranden og dermed forhindrer klitopperne i at sprede den nødvendige hygge oppe på overfladen. Bogen er rigt illustreret, og man fornemmer et stort arbejde med layout og æstetik.

Der er en egenartighed over bogen: Jeg har aldrig læst noget tilsvarende, der kombinerer temaet økologisk miljøansvarlighed med fantasi, sansning og sprogstimulans.

Velskrevet, flot illustreret højtlæsningsbog, der uden at virke kunstigt belærende får kombineret temaet miljøansvar med vigtigheden af fantasi og sprog.