Klitnissernes jul

Den lange oplæsningshistorie om genvordighederne i klitplantagen op til jul er mest til hyggelig og underholdende oplæsning for årgangene lige inden skolealderen. Når den kan selvlæses i 3.-4. klasse vil der være for lidt kød på historien til at fange interesse. Beretningen om hvordan tvillingenisserne Mare og Halm medvirker til at passivisere den lumske ræv, Stygge Anton, der ellers truer alle smådyr og nisser i plantagen er spinkel og ret forudsigelig i handlingsgangen. Alle dyr og nisser samles til rådsmøde, hvor det aftales at grævlingen skal tisse i rævens hule og hjorten skal med sit store gevir lære den at blive vegetar. Og efter mange samtaler mellem skovens dyr og et utal af forskellige sidehandlinger ender ræven som grødspisende lænkehund hos den grotesk arrige og nærige købmand og hans rare, tykke kone. Sproget er ligefremt og naturligt, men præget af en sprudlende fortælleglæde, der ikke bare tilføjer en del sjove og lune bemærkninger, men bliver så omstændeligt og med så mange detaljer og sideforklaringer, at handlingen sinkes og hovedpersonerne glemmes ind imellem. Historien er illustreret med en række enkle og venlige tegninger med gråtonet udfyldning. De øger den lune hyggestemning i fortællingen.

Læs hele vurderingen

Nisserne i denne bog, der kan bruges til oplæsning fra ca. 5 år, er hverken traditionelle julenisser eller gårdnisser, men som noget helt nyt klitnisser med grønne huer. De befolker et univers med personificerede dyr, der dog har beholdt deres naturlige instinkter. Stedet minder stærkt om den jyske vestkyst med klitter, plantager og heder og den dertil knyttede fauna, med stinkdyret som en enkelt svipser. Historien om nisserne, der pga. en væmmelig ræv ikke kan få fat i ingredienserne til deres julerisengrød, er noget omstændeligt fortalt med mange humoristiske passager og dialoger, der af og til har et lidt gammeldags præg. Der hviler ingen særlig julestemning over bogen, og historien virker ulogisk i forhold til bogens univers. Ræven fremstår som skurk, fordi den er kødæder, mens uglen er et respekteret medlem af dyreflokken, selv om den normalt spiser mus og tilmed lystigt delikaterer sig med kanin, fanget i en af nissernes fælder. Det virker på den baggrund absurd at straffe ræven ved at tvinge den til at blive vegetar. At ræven ydermere skildres som affældig, gigtplaget, halvblind og temmelig dum begrænser spændingen en hel del. Bogen er forsynet med enkelte humoristiske tegninger.

Læs hele vurderingen