Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Klimavalget


Beskrivelse


Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer. Med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES) analyserer bogen betydningen af de politiske emner, som fx klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget. Men også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg. Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte analyserne i perspektiv. Dermed giver bogen et grundigt og forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås. Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Det danske Valgprojekt (DNES) og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse. Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.