Bøger / skønlitteratur / noveller

Klikket og andre noveller


Beskrivelse


Noveller om mennesker, der ser deres tilværelse i et nyt lys efter en særlig oplevelse eller et møde med fortiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2015

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 9. apr. 2015

Historier om mennesker, der ser deres tilværelse i et nyt lys efter en særlig oplevelse eller et møde med fortiden. Sproget er umiddelbart tilgængeligt og let at læse for alle interesserede i skæbnehistorier.

Carsten Damgaard debuterer med disse ni noveller om mennesker, hvis skæbne kan være bestemt af et tilfældigt møde eller en bestemt begivenhed, der blev retningsgivende. I en af historierne opdigter en velhavende erhvervsmand nogle forretningsmøder for at opleve spændingen ved at leve som subsistensløs og drukkenbolt nogle dage. Et meget specielt venskab beskrives i samlingens længste historie, der har en noget alternativ kunstmaler som hovedperson. Ved et par af begravelserne, der beskrives i historierne, kommer der fortrængte og skjulte begivenheder fra fortiden for en dag.

Der er gode elementer i fortællingerne, der nogle gange virker som gode historier, man kan høre fortalt af venner og bekendte. Novellesamlingens akilleshæl er dog den flittige brug af adjektiver og de for detaljerede beskrivelser, der ikke efterlader meget til læseren at arbejde videre med.

Kan minde om nogle af de sære og skæve personer og tilfældige begivenheder, Paul Auster bruger i sine fortællinger.