Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klavertimer er døden


Beskrivelse


Jerry flytter med forældrene til et gammelt hus med klaver. Både Jerry og et spøgelse i huset spiller på det. Jerry begynder at gå til musik på professor Skrigs musikskole, og så begynder gyset!

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1999

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 3. dec. 1999

Den 13. i hver måned udkommer et bind i denne serie trivigysere, som markedsføres hårdt og også er kendt fra fjernsynet. Her er nummer 13, men uden at den på hverken den ene eller anden måde bliver gyseligere end de foregående 12. Der følges helt samme læst med børn, grumme hændelser, med samme spændingskurve og til sidst et overraskelsemoment. Derfor vil de mange læsere til serien også denne gang blive opslugt og underholdt af bogen. Temaet denne gang er: en familie – far, mor og den 12-årige Jerry – flytter ind i et gammelt hus med et klaver på loftet. Klaveret spiller på mystisk vis nærmest selv, men pianisten viser sig at være et spøgelse uden hænder, og det advarer Jerry mod at spille på klaveret. Hans forældre insisterer dog på spilleriet og melder ham ind i professor Skrigs Musikskole, der ligger i et skummelt hus uden for byen. Så er banen kridtet op til en omgang grumt gys med autonomt spillende hænder af forsvundne musikskolelever, robotter og monstre. Børn fra 10 år vil kunne få et lettere anfald af gåsehud uden at få søvnløse nætter og uden at ville stoppe på Musikskolen af denne effektfulde gyserskabelon.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1999

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 3. dec. 1999

En noget klichefyldt gyser med flere urealistiske handlingsmønstre. Den 12-årige Jerry og hans forældre er lige flyttet. De finder et gammelt klaver på loftet i det nye hus, og Jerry begynder at tage klavertimer hos den sære professor Skrig. Da Jerry senere optages på klaverlærerens skole opdager han at hr. Skrig ikke er menneskelig, men en robot, og at de mange elever, der aldrig er vendt tilbage fra skolen, kun eksisterer som klaverspillende hænder. Historien virker fortænkt og forløses ikke på de sidste sider. Personernes handlinger virker utroværdige, og som læser sidder man flere gange og tænker: "Sådan ville man da ikke gøre...". Sproget er trivielt, og personerne træder ikke i karakter, så det bliver ikke rigtig uhyggeligt. Forsiden af bogen viser et klaviatur der betjenes af et par fritsvævende hænder. Den vil uden tvivl lokke læsere til. Genren er populær, så bogen skal nok blive læst. Men rutinerede gyserlæsere bliver skuffede. Bogen kan læses fra 5. klasse. Forfatteren står også bag de tolv andre titler i serien Gåsehud.



Informationer og udgaver