Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klaras hule


Beskrivelse


Klara har bygget sig en hule. De andre børn vil også op i hulen, men Klara driller. Men de snyder hende til sidst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2004

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 22. juli 2004

Disse to ultralette bøger Klaras fridag og Klaras hule til begynderlæsning har begge lix 4. Et læseniveau der er lettere end Lille Dingo. Hovedpersonen er Klara. Hun er en charmerende, selvbevidst og tænksom pige på 7-8 år. Begge bøger fortæller om et par hverdagssituationer, som giver mulighed for indlevelse, identifikation og samtale. Der er dels en situation, der beskriver en lille magtkamp i forbindelse med en hule i et træ, dels en episode hvor Klara ikke vil i skole, bliver bange for at være alene hjemme og til sidst reddes af en forstående mormor. Sprælske, let karikerede illustrationer giver den superenkle tekst energi og udfylder de tomme pladser. Karrebæks karakteristisk langlemmede personer giver den stereotype tekst liv og humor. Der er anvendt stor typografi og overskuelig layout i det hele taget. Sætningerne er ofte i dialogform og med ganske få ord. Både forside og bagside viser tydeligt, hvad bøgerne handler om. Alt i alt indbydende til den allerførste læsning i begyndelsen af 1. klasse (7-8 år).