Kirstines ting og andre historier om genfærd

Det er ikke kun onde genfærd, der spøger i HMS' anden samling af 'menneskehistorier'. Bogen er opdelt i tre afsnit med 5-6 noveller i hver af ret forskelligt omfang, hvoraf de sidste udgøresaf dagbogsnotater og essayagtige erindringstekster. Også stilmæssigt veksles der mellem den anekdotisk prægede short story og myte og længere fortællinger og den afrundede novelle. Bedst er f.ex.den barokke "En barndomshistorie", hvor elskerinden i et fuldstændigt institutionaliseret trekantdrama i fast rutine tropper op med sine tre børn, og hvor de kvartårlige melodramaer udvikler sigtil en fælles familiebegivenhed, som især de i alt 12 børn nyder! "En cirkushistorie" er i en for HMS mere velkendt genre, den stramt gennemførte skæbneanekdote, hvor fascinationen ligger i mødetmellem to umiddelbart umage temperamenter, den indadvendte provinspige, tilskueren(!) Vivi, og cirkusartisten, machoen Stefano. Et møde og et forhold der gør det 'utrolige' mere troværdigt uden atidyllisere. HMS erudpræget bedst hvor hendes udsøgte sprogbehandling bruges til at fortælle de gode historier - og det gør den heldigvis ofte her, hvor der ujævnheder til trods er tale om envarieret og smukt fortalt novellesamling, som også alle HMS' romanfans kan have glæde af.

Læs hele vurderingen