Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kira, vennerne og mysteriet om krybskytten i skoven : et juleeventyr


Beskrivelse


Kira bliver mobbet, men da hun møder Nissepuk, får hun en ven. Hun får selvtillid og kan etablere nye venskaber. Juleaften fejrer hun og hendes familie sammen med både nisserne og den værste mobbers familie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 27. sep. 2012

De 24 korte kapitler kan bruges til en hyggestund i kalenderlysets skær, hjemme eller i skolens yngste klasser.

Det er tilsyneladende både forfatters og illustrators debut. De 24 kapitler fortæller om Kira, der bliver mobbet i skolen. Den værste mobber er Hans, men pigerne i klassen er heller ikke rare. Kiras familie har tradition for at stille grød til gårdens nisser hver dag i juletiden. Da hun stiller grøden i laden møder Kira Nissepuk, de to bliver venner, og Kira er ikke længere ensom. Hvert kapitel fortæller om de to venners oplevelser, og ofte slutter det et sted, hvor der bygges en spændingskurve op til den følgende dag. Sammen afslører Kira og Nissepuk den krybskytte, der truer skovens dyr, og juleaften kan familien på gården, nissefamilien og Hans' familie samles til julefest. Forfatteren vil fortælle en spændende historie, og hun har mange gode hensigter, når hun skriver om mobning og om venskaber mellem personer, der normalt ikke mødes. Desværre virker både fortælling, sprog og illustrationer meget gammeldags. Jeg føler mig hensat til begyndelsen af 1980'erne, når jeg ser de helsides illustrationer, der indleder kapitlerne.

Har man hygget sig med fx Kim Fupz Aakesons, Manu Sareens, Bjarne Reuters, Ib Spang Olsens eller Lars Henrik Olsens bud på en kalenderhistorie, kan denne kun blive en skuffelse. Den minder betænkeligt om en gammeldags julebog, men uden nostalgien.

En traditionel julefortælling, der kræver en dygtig oplæser og godt med julegodter for at glide ned.