Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Kinesiske eventyr


Beskrivelse


Fem kinesiske eventyr om de unge mænd Huang, Liú, Feng, A-Tuan og Chiang, som møder forskellige ånder, der bringer lykke og rigdom, hvis de bliver behandlet godt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Pia Boisen Michelsen

2008

Egner sig til oplæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10-11 år.

Fem kinesiske eventyr, der alle omhandler unge mænds møde med åndeverdenen. Købmanden Huang belønnes af tordenånden for sin gæstfrihed, mens dristige Liú belønnes af en søånd for sin digtekunst. Feng hjælper en skildpaddeånd og får evnen til at se skjulte skatte. A-Tuan falder ned til en havånd, men reddes af kærligheden til sin udkårne. Chiang belønnes for sin trofasthed af husånden Hr. Hu. Moralen er at godhed, dygtighed og respekt for ånderne bringer held i økonomi og ægteskab. Bogen er oversat til dansk sidst i 1950'erne, hvilket afspejles i sproget, der desværre ikke holder helt i dag. De fem eventyr er spændende, men det utidssvarende sprog gør det svært at relatere til personerne og handlingen, og gør teksten tung at læse. Marajas klassiske illustrationer dækker cirka halvdelen af hver side og består af romantiske akvareller med traditionelle kinesiske motiver og farver.

Bogen er et genoptryk af den første danske udgave fra 1960 (udgivet på italiensk i 1958). Det er andet bind i Hernovs eventyrserie. Første bind, Tusind og een nat : udvalgte eventyr (1960), er også genudgivet i 2007. Der er pt. udgivet en del nyere kinesiske eventyr for børn.

Spændende eventyr, hvis utidssvarende sprog desværre gør teksten lidt svær at læse og relatere sig til. Traditionelle romantiske akvarelillustrationer fra 1950'erne.



Informationer og udgaver