Film / fiktion til børn / jazzfilm

Kentex royal : en kongelig oplevelse


Beskrivelse


I denne tomandsrevy genopfører Tommy Kenter sammen med Esben Just sit populære show fra det Kongelige Teater. Gennem revyviser fra 30'erne, 40'erne og 80'erne får publikum historien om Svend Erik. Kenter hiver desuden nogle af sine gamle sketches frem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2010

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 26. okt. 2010

Showet på dvd'en henvender sig til et ældre voksent publikum, der elsker revy-genren og gamle revyviser. Desuden er den et oplagt valg for Tommy Kenter-fans.

Revydarlingen og skuespilleren Tommy Kenter synger på denne dvd hæderkronede revyviser fra 30'erne, 40'erne og 80'erne. Med på scenen har han pianisten Esben Just, som han tidligere har lavet fem Kentex shows med. Dette show tager udgangspunkt i Svend Erik, som Kenter har tilpasset revysangene til. Publikum følger således begivenhederne i Svend Eriks liv. Man får to versioner. Hvis ægteskabet havde holdt og hvis det ikke havde. Udover historien og viserne om Sven Erik opfører Kenter også nogle af sine gamle sketches. Kentex royal havde premiere på det Kongelige Teater, hvilket desuden var første gang de havde revy på programmet og hvoraf navnet "Royal" stammer fra. Showet på dvd'en er optaget på Helsingør Musikteater, hvor der er lang tradition for revy. Dette show bygger hovedsageligt på Kentex 4.

Man kan sammenligne Kenters show med entertaineren Niels Hausgaard, der også laver sine shows alene på scenen måske akkompagneret af en musiker eller to.

Et udmærket show for revyelskere og fans af Tommy Kenter. Kenter har en god timing og som skuespiller en forbløffende evne til både at få publikum til at le og knibe en tåre i samme show. Showet bygger på Kentex 4.



Informationer og udgaver