Bøger / faglitteratur til børn

Kender du Island? : vikinger på vulkaner


Beskrivelse


Helga fortæller om Island, om vikingerne, religion, skolen, får og heste, vulkanudbrud, vandkraft og fiskeri. Mange farvefotografier.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 1999

af

af

Lars Aagaard

d. 7. sep. 1999

Islændingene lever på vulkaner. Også Helga på 10-12 år, som i Palle Petersens tredje nordatlantiske landeskildring fortæller godt og grundigt om sit land. De to øvrige handler om Færøerne (Kender du Føroyar – Færøerne?, (98/14)) og Grønland (Kender du Kalaallit Nunaat – Grønland? (97/23)). Teksten er sammenhængende og meget velformuleret, så den kan forstås af børn fra samme alder som Helga. Den er organiseret over 16 opslag med emner fra historie, geologi, genealogi, religionshistorie, erhverv, politik, og masser af træk fra hverdagslivet. Teksten er sat i 2 spalter. Billedsiden er lige så broget som i de to andre bøger, det myldrer med informative nye og gamle, store og små billeder, både live-optagelser og rekonstruktioner, som i højeste grad er med til at bære bogen frem til læseren. Denne bog overflødiggør tidligere bøger på samme niveau fra 1980'erne.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 1999

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 7. sep. 1999

Palle Petersen har før behandlet Grønland, Færøerne og Vietnam i serien Kender du... og bogen om Island ligner i opbygning. Fortællingen er lagt i munden på Helga, som præsenteres siddende foran sin arbejdsplads udstyret med computer og fjernsyn. Vi må gætte på hendes alder, men hun ser ud som bogens målgruppe, som er børn fra ca. 12 år. Bogen har ingen overordnede indgange, så man må læse de 16 opslag fra en ende af. Så får man også et billede af Islands historie sammen med et billede af nutiden med dagligdag og holdninger til mange ting – eksempelvis hvalfangst og EU. Teksten er støttet af mange flotte farvefotos af hverdagen, ikke turistinformation. Der er tillige historiske illustrationer, frimærker, karikaturer og kort. Jeg oplever bogens holdning som temmelig nationalistisk og ind imellem kommer nogle lidt skarpe sammenligninger. Reykjavik, får vi at vide, er på størrelse med Århus, som dog har 280.000 indbyggere mod Reykjaviks 160.000. En anden kommer efter en god oplysning om, at Ani Magnusson reddede 3000 håndskrifter omkring år 1700 – så forklares islændingenes ønske om tilbagelevering med "Tænk, hvis tyskerne havde stjålet historien om dine forfædre!".


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Rossen (børn)

d. 18. dec. 2018

Kender du Island er bygget op på samme måde, som Kender du Grønland?, af samme forfatter. Her er det den islandsk fødte Egil, der kommer med et væld af oplysninger vedr. natur, historie,kulturhistorie og nutidshistorie. Ligesom teksten giver en masse facts, er bogen illustrativt forsynet med oplysende kort, farvefotos og fornemme tegninger, som i sin gennemtænktekompositionsteknik giver et væld af oplysninger om et land, dets folk og dets levevilkår. De 40 s. er et uundværligt supplement til de få bøger, vi i børnebiblioteket har om Island. Derfor bør denanskaffes i tilstrækkeligt eksemplar-tal. For alle børnebiblioteksafdelinger. Fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Erik Godske (skole)

d. 18. dec. 2018

Siden PP i 1973 skrev Kender du Grønland? er der kommet et væld af vellykkede fagbøger fra hans hånd, og den foreliggende føjer sig smukt ind i rækken. Også blandt andre bøger om Island kanden hævde sig fint ved sin saglige, vedkommende tekst og sine gode illustrationer, der supplerer teksten på bedste vis. Det er drengen Egil, der fortæller, og han kommer ind på mange forhold i detislandske samfund, som vi i Danmark ikke ved så meget om, men også almindeligt kendte ting som fåreavl, fiskeri, vulkaner og varme kilder er omtalt. Nogle vil nok finde ham lidt vel kritisk overfor den danske andel i Islands historie, men kritikken er ikke ubegrundet. Meget anbefalelsesværdig bog. Læsealder fra omkr. 6. klasse.


Børn & bøger

årg 33, nr 6

af

af

Kjeld Rasmussen

årg 33, nr 6


Vestkysten

d. 28. juni 1980

af

af

Ulf G.

d. 28. juni 1980


Lands-avisen Aktuelt

d. 14. aug. 1980

af

af

Steffen Larsen

d. 14. aug. 1980