Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Kassen : en historie


Beskrivelse


Billedbog. En morgen står der en stor kasse skyllet op på stranden. Nysgerrigt går den lille ged Hanne derhen, men pludselig høre hun skridt, mon det er et havuhyre? Hun gemmer sig i kassen og det samme gør hunden, mågen og grisen, men så bliver det for meget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2012

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 17. jan. 2012

En billedbog fra det efterhånden, i Danmark, godt repræsenterede makkerpar Schärer/Pauli. Her er de gået sammen for at tegne og fortælle en lille historie om at være bange og vinde over frygten, fra 3-6 år.

Både forfatter og illustrator er kendte fra efterhånden en del billedbøger oversat til dansk. Sidstnævnte er indstillet til H.C. Andersen prisen i 2012 og i den anledning udgiver forlaget en række af hendes bøger på dansk her i løbet af foråret, hvoraf nærværende titel er den første. Med en meget fin forside, der sender tanker til skulpturen i Bremen af Stadmusikanterne, her fra neden en gris, en lille ged, en lille hund og en måge - de kigger på "kassen". Den kasse, som den lille ged Hanna, der er meget glad for saltet ved havet, en dag finder på stranden og tænker, om det mon er en fælde. Pludselig virker tingene meget uhyggelige og hun hopper i kassen for at gemme sig for det fæle havuhyre, hun kan høre. Her får hun selskab af hunden Georg, mågen Alba og tilsidst soen Rosina. Da sidstnævnte prutter af bare angst, bliver det for meget for vennerne, og de beslutter sig for at skræmme havuhyret, så de kan komme ud af kassen. Stille og rolig fortælling, der bliver båret af de fineste illustrationer i lidt douce farver i Schärers kendte blandingsstil. Og bestemt ikke uden humor og varme. Hun er god til dyr.

Kan læses sammen med den nyeste fra makkerparret fra 2011 Pipliotek og alle de andre dyrefortællinger der findes.

Dejlig stille fortælling med fantastiske billeder.



Informationer og udgaver