Bøger / skønlitteratur / digte

Kaspar Hauser spejlet


Beskrivelse


Digte, der beskriver en søgen efter mening og øjeblikke af altings forbundethed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2020

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 18. mar. 2020

Fabulerende digte om oplevelsen af hele tiden at ankomme til verden og om legenden Kaspar Hauser. For alle voksne med interesse for lyrik.

Digtsamlingen rummer 23 digte, hvor forfatteren beskriver følelsen af at være til i verden på rejser, i ungdomsværelser med refleksioner over tiden, der er gået. I det første og sidste digt refereres til Kaspar Hauser med titlerne "Hvem er du" og "Hvad gør du her". Der er andre referencer til fx Eik Skaløe, Charlie Chaplin og Bob Dylan. Digtene har alle seks strofer med hver fire verselinjer, der består af længere sætningskæder, der væver sig ind og ud imellem hinanden. Torben Olesen har tidligere udgivet digtsamlingerne De døde kongers byAlt er nyt igen og Alt er nyt igenDigtsamlingen rummer 23 digte, hvor forfatteren beskriver følelsen af at være til i verden på rejser, i ungdomsværelser med refleksioner over tiden, der er gået. I det første og sidste digt refereres til Kaspar Hauser med titlerne "Hvem er du" og "Hvad gør du her". Der er andre referencer til fx Eik Skaløe, Charlie Chaplin og Bob Dylan. Digtene har alle seks strofer med hver fire verselinjer, der består af længere sætningskæder, der væver sig ind og ud imellem hinanden. Torben Olesen har tidligere udgivet digtsamlingerne De døde kongers by og .

Torben Olesen spejler sig i legenden om Kaspar Hauser og hans dramatiske skæbne. En spejling, der også indebærer en undren over livets forunderlige magi, som fx her: "Livet begynder forfra hver morgen". I de mange sprogbilleder forbinder han let og ubesværet det konkrete med det intellektuelle, som her: "Jeg gik ned havegangen og drejede til venstre/forbi købmanden og ud af min barndom/". Med indirekte reference til romanen Glasperlespillet formulerer han også et bud på en mening, hvor det er fortællingerne, der tager over.

Rejsen og fremmedgørelsen er også temaer hos fx Henrik Nordbrandt, i digtsamlingen Håndens skælven i november, men Torben Olesen gør ikke brug af ironi og selvironi.



Informationer og udgaver