Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Karavanen - og andre gysere


Beskrivelse


4 gysernoveller, hvor hovedpersonerne er unge mennesker, der kommer ud for overnaturlige og uhyggelige hændelser. De fleste af novellerne forgår i vore dage, mens titelnovellen foregår i Afrika for mere end 100 år siden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Wilhelmsen

2006

Ny samling af gysernoveller af Nis Rasmussen, der allerede har adskillige gysere bag sig, bl.a. den letlæste Natmændene fra 2006 og novellesamlingen Mumien - og andre gys fra 2005. Denne samling består af fire noveller. Den første er henlagt til Afrika og handler om en forbandelse, som en medicinmand har lagt over den unge bejler til medicinmandens datter. Den næste novelle fortæller om en drengs (skal det vise sig velbegrundede) angst for kælderen under forældrenes hus. Novellen "Dukken" fortæller historien om en dreng, der køber en dukke, som viser sig at være levende, og som det næsten lykkes at gøre drengen til en dukke. I den sidste novelle bliver en pige kidnappet af en mærkelig nabo, som har kælderen fyldt med bure med mus og rotter, som han spiser levende. Det lykkes forfatteren at skabe nogle gode og uhyggelige okkulte gys i de fire noveller, der alle har en almindelig realistisk dagligdag som ramme. Han formår med brug af typiske gyserelementer som rotter, den levende dukke og den mystiske enlige nabo, som kun hovedpersonerne ser og gennemskuer, at skabe den fornødne uhygge og spænding, som får gyserhistorierne til at fungere. Nis Rasmussen er en god fortæller, og de velskrevne noveller er også velegnede til oplæsning. Bogen er illustreret med uhyggelige s/h stregtegninger, der passer fint til bogens stemning og tone. Selvstændig læsning fra ca. 11 år.


Himmelskibet

Nr. 23 (2009/2010)

af

af

Thomas Winther

Nr. 23 (2009/2010)