Kanonkongen Barnet : om adoption, eksil og den tabte tid

Umiddelbart en relativ smal målgruppe til essays. Kan måske formidles lidt bredere qva sit emne som personligt reflekterende debatbog, og med udgangspunkt i forfatternavnet.

Jacques Berg (f. 1935) er siden 1968 bosat i Frankrig. Han har prøvet kræfter med mange litterære genrer, romaner, noveller og som her essays. Hans nye bog er nærmest et slags selvbiografisk essay, filosofiske og litterære refleksioner, bl.a. med "supplerende stemmer", citater, fra forfattere som Proust, Saramago, Salinger, Giono og Barthes. Emnet er det at adoptere børn fra en kultur til en anden, og samklangen, eller dissonansen, mellem det at adoptere, og som JB gør det, leve i et selvvalgt eksil. JB har en højest personlig baggrund for at interessere sig for emnet. Han har adopteret 4 børn født i 4 forskellige lande. Det er Vietnam, Sydkorea, Venezuela og fra det tyrkiske mindretal i Tyskland. Allerede på bogens første sider formulerer JB sig tankevækkende om det at adoptere: "Når vi på den måde tager børn til os, hvis eksistens ellers ville være blevet en hel anden, forekommer det mig, at vi bevæger os betænkeligt nær en form for neokolonialisme". Og han fortsætter så sit yderst velskrevne essay med at forestille sig sine 4 adopterede børns fortid og historie, fx den lille tyrkerdreng, der af sin unge mor afleveres på et sygehus i Tyskland.

Kan sammenlignes med andre essays af høj litterær kvalitet, men ikke andre med adoption som emne.

Smal målgruppe til essays. Dog oplagt for større biblioteker.

Læs hele vurderingen