Bøger / faglitteratur til børn

Kanonfugl - en bog om stæren


Beskrivelse


Om stæren. Hvad den spiser, dens æglægning, lugtesans, levevis, alder og meget andet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 29. sep. 2011

Hæftet kan læses af børn på 10-12 år og indgå i faglige læsekurser eller natur/teknik-undervisningen på mellemtrinnet.

Bogen indgår i fagbogsserien Viden om, hvortil Steen Agger også har skrevet titlen Snegledræberen - en bog om pindsvin, 2011. Agger er manden bag både tekst og de fleste billeder til denne bog. Teksten har lix 23, og er forholdsvis letlæst, men indeholder fagudtryk, som gør læsningen lidt sværere. Bogen giver et godt og interessant indblik i stærens univers via spændende fakta og gode billeder. De enkelte emner behandles med et emne på hver side. Emnerne er bl.a. føde, fjender, formering, ringmærkning, sort sol, stære på træk, stæren som standfugl og stæren på Færøerne. De enkelte opslag består af en spalte med grundtekst, som suppleres med billeder og faktabokse.

Tilsvarende letlæste bøger for børn, som kun fortæller om stæren, er svære at finde. Men der findes læsebearbejdede bøger for målgruppen om fugle generelt, som eksempelvis Fugle, 2006 i serien De små fagbøger.

Udmærket læsebearbejdet bog med mange flotte billeder. Bogen opfylder kravene til en fagbog og er velegnet til både faglige læsekurser og i natur/teknik-undervisningen.



Informationer og udgaver