Bøger / faglitteratur

Kan man have to grundlove?


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2004

af

af

Kent Skov

d. 1. juni 2004

En af de mange udgivelser om EU-spørgsmål op til valget til Europaparlamentet, som vil være overstået, når denne bog når bibliotekerne. Det betyder dog mindre, da skriftet er et kritisk indlæg i den løbende debat om traktatudkastet til en fælles EU-forfatning. Bogen er en antologi med otte indlæg af en gruppe, der kalder sig "Grundlovsgruppen", der arbejder bredt med at sætte fokus på og skabe debat omkring indførelsen af en forfatningstraktat, der står over Grundloven. Gruppen er imod en fælles EU-traktat, og den består både af en række markante personer - fortrinsvis politisk aktive af forskellig - primært borgerlig - observans samt andre, der deler gruppens synspunkter. Kernen i kritikken går på i hvilket omfang, om overhovedet, det kan lade sig gøre at arbejde og regere på baggrund af to "grundlove" og den tendens til centralisme og begrænsning af den nationale selvbestemmelsesret en fælles forfatning kan resultere i. Den tidligere redaktør i Venstre Sonia Dahlgaard står i spidsen for bogen og kritikken. Herudover er der bl.a. indlæg fra den konservative kommunalpolitiker Rolf Dane, tidl. MF Bjørn Elmquist, Ebbe Reich og MF Tove Videbæk. Bogen afrundes af et genoptryk af Martin A. Hansens essay "Jyske Lov" fra Af Folkets Danmarkshistorie.


Notat

Årg. 31, nr. 1123 (2004)

af

af

Sven Skovmand

Årg. 31, nr. 1123 (2004)



Informationer og udgaver