Bøger / skønlitteratur / digte

Kan du huske roerne?


Beskrivelse


Letlæste, rimede kortprosatekster, der med illustrerende tegninger fortæller om gamle dage i landbruget: redskaber, årstiderne, afgrøderne og i det hele taget hverdagen på landet, som vores ældste generation husker det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2004

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 29. juni 2004

Her er den 4. af forfatterens fine, små bøger om gamle dage, beregnet til oplæsning og samtale blandt ældre på plejehjem. Kan du huske-bøgerne er spækket med oplysninger om livet, arbejdet og hverdagen på landet for mange år siden. De er alle skrevet på vers og illustreret med forfatterens egne tegninger. Sprogligt og kunstnerisk befinder vi os på det lidt mere jævne, men det er meget velegnet brugslitteratur til målgruppen og kan givetvis medvirke til mange gode stunder mellem ældre, også de demente. Den foreliggende bog handler om roedyrkning, og den beskriver i detaljer hele processen fra klargøring af jorden til høst, ensilering osv. Man får en klar fornemmelse af det hårde slid med dybe rifter og ingen solbeskyttelse, men også af nødvendigheden af alles indsats og af glæden ved arbejdet. Bogen er sat med en stor, tydelig kursiveret skrift og har illustrationer på næsten hvert eneste opslag, mange ledsaget af en forklaring. Tænk også på denne serie til emnearbejder om gamle dage på folkeskolens mellemtrin og overbygning.



Informationer og udgaver