Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kampens spiller


Beskrivelse


Jens og Jacob spiller håndbold. Da Jacob pludselig bliver super god, undrer Jens sig. Hvad har gjort Jacob så stærk? Og kan det også virke for Jens? Spænding for 10-12-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2022

af

af

Mette Balle Christensen

d. 8. juli 2022

Jens og Jacob spiller håndbold. Da Jacob pludselig bliver super god, undrer Jens sig. Hvad har gjort Jacob så stærk? Og kan det også virke for Jens? Spænding for 10-12-årige.

Jens og hans bedste ven, Jacob, spiller håndbold på samme hold. De er begge gode spillere, men en dag får Jacob nærmest superkræfter, og Jens bliver misundelig. Da han spørger Jacob om årsagen til de nye kræfter, siger Jacob, at det er en bivirkning fra hans nye astmamedicin. Men superkræfterne er ikke det eneste mærkelige ved Jacobs forvandling. Han bliver højere, stærkere og mere behåret. Hvad er det der sker? Træneren, Henning, er indblandet i Jacobs forvandling, og han tilbyder Jens, at han kan blive lige så god som Jacob. Men med de flere kræfter følger en forvandling, som Jens ikke havde forudset.

Velskrevet roman der, med udgangspunkt i håndbold, sætter temaer som venskab, sport og forventningspres ind i en spændende fortælling med overnaturlige elementer. Kapitlerne er korte og har alle mindst én enkel sort-hvid illustration af historiens karakterer samt månen og et ulve-logo.

Kan sammenlignes med FC Genfærd, der også blander emnet sport med genren spænding/gys.