Bøger / faglitteratur til børn

Kampen mod apartheid


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kronologisk gennemgang af vigtige begivenheder i kampen mod apartheid i Sydafrika. Bl.a. om ANC's fødsel, valget i 1948, massakren i Sharpeville, opstanden i Soweto og Nelson Mandelas løsladelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2010

af

af

Hans Radsted

d. 13. apr. 2010

Endnu en titel i serien Tidslinjer. Her handler det om en kronologisk gennemgang af den del af Sydafrikas historie, hvor apartheid blev indført som de hvides politiske våben mod den farvede del af befolkningen. Bogen kan bruges til opgaveskrivning, projektarbejde og med det kommende verdensmesterskab i fodbold lige forude, også som baggrund for på den baggrund at arbejde med landets politiske historie i samfundsfag.

Bogen er opbygget med en række tosidedes opslag med en tospaltet tekst, hvor den ene spalte på højresiderne er en tidslinje, som overskueligt sætter de emner i relief, som berøres i opslaget. Der er gode illustrationer med en indholdsmættet billedtekst og faktabokse. Man kommer ind i bogen via en god indholdsfortegnelse og som afslutning findes en side med beskrivelser af bogens hovedpersoner, en ordliste, et godt stikordsregister og en litteratur- og internetliste. Teksten er indholdsrig, men skrevet i et godt sprog og læseren får et dækkende og sammenhængende indblik i emnet.

Det er længe siden, at apartheid har givet stof til en hel bog, emnet berøres mest som baggrund i bøger om Nelson Mandela eller i bøger om Sydafrika generelt, eksempelvis Bejders Sydafrika : natur, miljø og mennesker, 2010 og Skovmands Et nyt Sydafrika, 2006 og Joan Brickhills Sydafrika - afslutningen på apartheid? fra 1991.

En rigtig god bog om et emne, som ikke mere er på avisernes forsider, men som kan blive aktuelt igen her i 2010.



Informationer og udgaver