Bøger / faglitteratur

Kampen for Europa : korruption i EU-kommisionen?


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2000

af

af

Flemming Faarup

d. 19. apr. 2000

Paul van Buitenen var den medarbejder i EU, der i december 1998 gik til EU-parlamentet med en rapport om omfattende svindel. En afsløring, som i marts 1999 fik den samlede EU-kommission til at træde tilbage. Her er beretningen om hans "karriere" i EU. Han blev ansat i februar 1990 og begyndte at se tegn på uregelmæssigheder som han ville afsløre. Til hans egen forbløffelse er korruptionen så gennemgribende, at han mødte megen modstand og forsøg på at bremse afsløringerne, både fra kollegaer og overordnede, og endda fra Kommissionens kontor for bekæmpelse af svig! Han ender med at blive suspenderet for embedsmandsmisbrug, og først i april 1999 ophæves denne suspension. Han er efter eget ønske ikke længere ansat i EU. De fleste kender historien, der var meget omtalt i medierne. PvBs egen udlægning er skrevet som "docu-soap", de fleste navne er opdigtede og indimellem krydres der med hans kones oplevelser af forløbet. Undertiden kan man tro, at det er en kriminalroman man læser, sådan fortæller han om hvordan han kom i besiddelser af de forskellige belastende dokumenter. Der vil være behov for litteratur om EU i forbindelse med afstemningen til efteråret, men der står altså intet om EUROen i denne bog.