Bøger / faglitteratur / opskrifter

Kager : de bedste opskrifter fra magasinerne Spis Med og MAD&venner


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2006

af

af

Birgit Sloth

d. 27. apr. 2006

Denne lille samling af kageopskrifter ligner mest en Mors Dags-gavebog. Opskrifterne er opdelt i ret intetsigende afsnit som: "de friske", "de krydrede" og "de svulstige", hvor man finder frugttærter, formkager, lagkager m.m., mens afsnittene "de små" og "de højtidelige" mere selvfølgeligt er småkager/muffins samt kager, som vi traditionelt forbinder med jul og fastelavn. Opskrifterne har tidligere været bragt i tidsskriftet Spis med, der udkom 2002-2004, og siden november 2004 er fortsat under titlen Mad & venner. Hvert opslag i bogen viser et fotografi af kagen på den ene side og opskriften på modsatte side. Den enkelte opskrifts ophav angives ikke, men der er en samlet navneliste over bidragyderne. Bogen giver opskrifter på enkelte klassiske kager, men de fleste er nye. Nogle kager er enkle og nemme at lave, mens andre er mere arbejdskrævende og komplicerede. En afprøvning af en af de mere krævende opskrifter viste sig ikke at være anstrengelserne værd og bekræftede min skepsis til opskriften, men samlingen er blandet, både i indhold og kvalitet. Bogen har et pænt layout. Især kan jeg godt lide omslaget i lyserødt/lilla lærred med en enkel piktogramlignende kage og titel på forside og bogryg.