Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Kærlighed for begyndere


Beskrivelse


Om unge og deres forhold til forelskelse, kærester, sex og kærestesorg, beskrevet i en novelleserie, en række interview og faktuelle afsnit.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2005

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 3. maj 2005

Denne bog er blevet til på basis af svar fra elever fra to 9. klasser, hvor det viste sig, at der var større behov for en bog om følelser end om en bog om kroppen. Hovedafsnittene er: forelskelse, kærester, sex og kærestesorg. Under hvert hovedafsnit er der en faktadel, hvor brevkasseredaktør Ida Koch udtaler sig om emnet i forhold til de erfaringer, som hun har gjort sig i forbindelse med sit arbejde. Desuden er der en fortløbende fortælling - små novelleafsnit - om Anna og Anders og deres klassekammerater, samt en beskrivelse "fra det virkelige liv" om emnet bl.a. beskrivelsen af Ida og Torbens 30-årige forhold og af Alexander, der er homoseksuel. Jeg synes, at sproget i novellen er klichefyldt og trivielt. Illustrationerne er fotos af helt almindelige unge på 14-15 år, svarende til bogens målgruppe. Den kan dog læses fra 12 år. Layoutet, de sort/hvide fotos samt forside virker gammeldags og som noget, man har set før. Bagerst litteraturliste over skønlitteratur og ungdomsfilm, der handler om følelser og kærlighed. Desuden adresseliste til steder, man kan kontakte. Bogen er beregnet til undervisningsbrug, men kan stå alene. Der er udgivet opgavehæfte til fri kopiering. Der er udgivet rigtig mange bøger om emnet inden for de seneste år.



Informationer og udgaver