Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Julius den berejste nisse


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med samarbejdsprojekt mellem forfatteren og fritidshjemmet Bakkehuset på Amager.

Skildring af nissen Julius' rejser til Afrika, Sydamerika, USA og den skandinaviske vildmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2011

af

af

Marianne Andreasen

d. 9. feb. 2011

Bogen er skrevet som en del af et samarbejde mellem fritidshjemmet Bakkehuset og forfatteren. Den er rettet mod 0. -3/4. kl. og tænkt brugt til højtlæsning og selvlæsning. Der kan kobles forskellige aktiviteter til de enkelte kapitler.

Nissen Julius har boet på fritidshjemmet i rigtig mange år. En dag hopper han af kedsomhed ned i en foredragsholders taske, og det er starten på en odyssé til fire kontinenter - set med en nisses øjne. Efter møde med bjørne i Finland drager Julius med til USA, hvor han møder indianere og forskellige dyr. De kommer til Ecuador, møder lokale mennesker og dyr og besøger Galapagosøerne. På turen til Afrika er der møder med elefanter og krokodiller samt et spændende besøg ved Malawisøen. Senere er Uganda på programmet med møder og snak med gorillaer, slanger og flodheste. Bogens layout er ikke ret indbydende. Teksten er massiv, der er ingen afsnit, så det virker utroligt kompakt. Bogens fotos er helsider med forskellige mindre fotos, så de bløder ikke teksten op. Bogen er gennemillustreret med forfatterens egne fotos. Kedelig og ucharmerende forside. Julius ligner ikke en rigtig nisse.

Umiddelbart er Sebastian Kleins rejse jorden rundt det, der minder mest om denne udgivelse.

Ved første øjekast er bogen bedst som oplæsning, da dens udstyr næppe vil fange et barn, men om de kan holdes fast i en oplæsningssituation er også et spørgsmål.