Bøger / faglitteratur til børn

Jordvarme


Beskrivelse


Om jordvarme, hvordan man udnytter den energi rundt omkring i verden, hvilken rolle jordvarme kan spille i fremtiden og problemer, der opstår når man vil udnytte jordvarme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Hans Radsted

2006

En del af serien Energiens kilder, med bøger om alle de kendte energiformer og her altså jordvarme. Det er ikke et emne beskrevet med mange titler på hylderne, den seneste Ian Grahams Jordvarme og bio-energi fra 1998, men ellers er emnet mest beskrevet som delemner, eksempelvis i Sally Morgans Alternative energikilder fra 2005. Bogen kan læses med udbytte fra ca. 12 år og eksempelvis bruges i geografi og til opgaveskrivning. Indholdet formidles i 13 dobbeltopslag med en to-spaltet tekst støttet af mange flotte farvebilleder, tegninger og faktabokse. De er smukt sat op og teksten kommer godt rundt om emnet til aldersgruppen. Opslagene beskriver planetens indre, vulkaner og varme kilder, udnyttelsen op gennem historien til opvarmning og elektricitetsfremstilling og ender med fremtiden og nogle problemstillinger. Der er en god ordliste, en lille litteraturfortegnelse og nogle netadresser, som nok er lige i overkanten for målgruppen.



Informationer og udgaver