Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jokum bliver bortført


Beskrivelse


Hunden Jokum lever et lykkeligt hundeliv på plejehjemmet. Men en dag bliver han bortført og kastet i en sø. Heldigvis redder landevejsridderen Silke ham op. Nu begynder et helt nyt liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2003

af

af

Britta Liboriussen

d. 11. apr. 2003

Højtlæsningsbog for børn fra ca. 6 år. Selvstændig fortsættelse af Jokum - den kloge bangebuks, 2001. Den lille hund, Jokum, lever et lykkeligt hundeliv hos Else på plejehjemmet. Desværre har Jokums gamle fjende, rengøringassistenten Mona, ikke glemt ham. En dag bortfører Mona Jokum og kaster ham ud i en sø for at drukne ham. Heldigvis bliver Jokum reddet af landevejsridderen Silke, og nu begynder et helt nyt liv for den lille hund. Sammen med Silke traver Jokum rundt på landevejene i Danmark, indtil Jokum en dag bliver genkendt og vender hjem til Else igen. Heldigvis kommer Silke med på plejehjemmet, hvor han passer Jokum, da Else bliver syg og dør. Bogen slutter med, at Silke og Jokum må skilles på selveste juleaften, hvor Jokum bliver hentet af Laura, hans gamle hundepasser, der har fået ham efter Elses død. Silke vender tilbage til landevejen. Der er lagt op til en fortsættelse. Som forgængeren er denne bog en hyggelig, gammeldags historie, der egner sig til oplæsning for de mange dyreglade børn. Bedsteforældre og forældre kan også nyde bekendtskabet med Jokum og hans venner i alle aldre. En god, traditionel højtlæsningsbog illustreret med søde tegninger i sort/hvid. Selvlæsning fra ca. 9 år. På skolebiblioteket er bogen anvendelig til oplæsning i indskolingen/børnehaveklasse og 1.-3. klasse.



Informationer og udgaver