Bøger / faglitteratur til børn

Jødedommen


Beskrivelse


Om Jødedommens oprindelse, tro, livet i en jødisk familie, bønner, sabbaten, den jødiske kalender, højtider, hellige skrifter, ledere, hellige steder, rituelle genstande, samt musik- og fortælletraditioner. Med tidstavle og ordliste.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2000

af

af

Else Lerche

d. 11. jan. 2000

I de senere år er der udkommet flere fagbogsserier om store religioner. Layoutet i den nye serie er forskelligt fra de tidligere der gav oplysningerne i en sammenhængende tekst. Her indledes opslaget med en kort brødtekst. De øvrige informationer er sat i tekstblokke rundt om på siderne, anbragt ved de relevante farveillustrationer. De er dels tegninger, fotos, gengivelse af malerier, dels skitser og kort. De er et væsentligt supplement til teksten, og de giver en god forståelse af det fremmedartede. Opslagene virker overskuelige. Teksten kommer godt rundt om emnet: jødedommens oprindelse, troen, højtider, hellige skrifter m.m. Men emnerne er flere steder behandlet ret kortfattet. Fx er der ikke plads til uddybning når det nævnes hvordan progressive og ortodokse jøder udfører religionen. Penny: Jødedommen 1996 er fyldigere i beskrivelsen og har mange fælles emner. Jeg er jøde 1991 har bl.a. oplysninger om danske jøder noget der næsten intet er om i denne. Til gengæld er der afsnit om musik- og fortælletradition. Forfatteren, der ikke har andre titler på dansk, ved meget og giver det videre i et overskueligt sprog. Børn fra 13 år får en god, kortfattet introduktion. Der er ordliste og register. Forsiden viser en dreng med bønnebog.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2000

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 11. jan. 2000

I en ny serie om verdens religioner med serietitlen Hvad ved vi om er Jødedommen en af de første; oversat fra engelsk. En grundig og detaljeret gennemgang af jødedommen som religion, dens begreber og praktiske udøvelse, og hvad dette betyder for jøder verden over. Ind imellem fortælles glimt af jødernes historie, når begivenhed og tradition kan sammenkobles. Der redegøres for forskellige retninger indefor jødedommen og for, hvad der adskiller disse af regler for overholdelse af traditionen. Bogen er disponeret, så hvert dobbeltopslag behandler et delemne, der indledes med en overordnet tekst. De følgende mindre afsnit i mindre teksttype uddyber indholdet og fungerer samtidig som billedtekst til de mange illustrationer af forskellig art. Der er fotos, tegninger, gengivelser af billedkunst, kort og en dekorativ ramme om dobbeltsiderne. Bogen er som mange fagbøger præget af denne billedrigdom, men dens layout giver et sjældent indtryk af helhed og ro i informationsmængden. Den seneste udgivelse om emnet er Sue Penney : Jødedommen 1996, der indeholder omtrent samme stof og er lettere at læse. Bogen her vil uddybe og supplere for de større elever.