Bøger / skønlitteratur / roman

Joe Speedbåd


Beskrivelse


Fabulerende udviklingsroman om en ung handicappet mands ungdom i en mindre hollandsk by, der beviser at selvom man sidder i rullestol behøver hverken ungdommen eller livet være kedeligt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 29. okt. 2010

Kan formidles relativt bredt blandt læsere af gode intelligente og originalt udtænkte romaner. Et scoop til en læseklub.

Forfatteren debuterer med en fantastisk velgørende og fabulerende maskulin udviklingsroman, der både er klassisk i sin opbygning; en drengs vej mod voksenverdenen i et mindre og lukket samfund. Men også helt original i sin synsvinkel. Bogens jeg-fortæller, Fransje, er efter en ulykke bundet til en rullestol. Han er kun 13 år, men verden lukker sig for og om ham. Men selvom kroppen er bundet kan sjælen sagtens have vinger. En måske frelsende engel med det pudsige navn Joe Speedbåd kommer til den hollandske "soveby" med ungdommelig kraft og i skikkelse af en ung vild vovehals høj på livet. Og intet er som før. Joe Speedbåd er udtryk for alt det Fransje ønsker at være. Hans fantasi bærer også Fransjes liv af sted på vinger, når Joe udbygger usandsynlige historier om vennen. Selvfølgelig møder de to usandsynlige kammerater kærligheden i den samme smukke pige, der til gengæld elsker dem begge, men på forskellig måde. Og alt der sker skriver Fransje omhyggeligt ned i sin dagbog.

Jeg kommer fx til at tænke på Nick Hornbys romaner, eller andre romaner, der måske umiddelbart virker smalle i målgruppe, men som indeholder den forfriskende anderledeshed og originalitet, der gør man bare må anbefale den til alle man møder.

Fremragende fantasifuld og original maskulin udviklingsroman, der bør pryde de fleste hylder.


Jyllands-posten

d. 6. nov. 2010

af

af

Johnny Harboe

d. 6. nov. 2010


Berlingske tidende

d. 19. nov. 2010

af

af

Kristoffer Zøllner

d. 19. nov. 2010