Bøger / skønlitteratur / roman

Jesus elsker ikke grise : (kulturkritiske samtaler med Grislingen)


Beskrivelse


I en række samtaler med grisen som centrum udveksler forfatteren og Grislingen fra Peter Plys betragtninger om menneskers og dyrs vilkår, om samliv og sameksistens, tro og vantro, religion, folklore, antropologi og udviklingslære og meget mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2005

af

af

Trine Marie Ulleriks

d. 25. nov. 2005

Den norske forfatter Tor Åge Bringsværd har efterhånden en stor produktion bag sig for både børn og voksne, og han har nu også begået en kulturhistorie (dog hovedsageligt for de voksne) om det, både i Norge og i Danmark, så uomgængelige dyr grisen. Gennem en række kapitler, forklædt som forfatterens samtaler med Grislingen, gennemgår han grisen i historien, i religionerne, i litteraturen, som udskældt dyr, som menneskets (bedste) ven og senest som donor af eksempelvis hjerteklapper til mennesket. Dette sidste aspekt forekommer efter endt læsning at være (blevet) dagsordnen for bogen, der ellers med hjælp fra både humoren og en undertiden stærk sarkastisk sprogbrug, også rummer mange (samfunds)kritiske betragtninger over både nutidige og fortidige handlinger og overbevisninger. Det er ikke en stringent og faktaorienteret kulturhistorie, som oplagt ville kunne bruges til opgaveskrivning, dertil står bogens essayistiske og fabulerende tilgang i vejen, men sproget er både flydende og lettilgængeligt (om end behæftet med en del slå- og grammatiske fejl), og trods et omfattende fodnoteapperat er det en hyggelig og sympatisk rejse gennem grisens kulturhistorie, selvom formen, samtalen med Grislingen, undertiden forekommer mig for påtaget.