Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jerutte fra Ræverød


Beskrivelse


Tinne og Tom synes ikke om at skulle bo på den gamle faldefærdige ødegård, men mødet med Jerutte, en dejlig levende gårdbo, får dem til at skifte mening.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Helge Scheuer Nielsen (børn)

d. 5. apr. 2019

Bogen fortæller om en enlig far med to børn, der vil slå sig ned på en forladt, ensomt beliggende gård i Jylland. Der fortælles levende om vanskelighederne ved gårdpumpe, mangel på elektrisk lys o.s.v., og om hvorledes det lykkes at få de to lidt forvænte børn til at hjælpe til og forstå nødvendigheden af lidt fælles indsats. Imod slutningen indføres en "gårdbo", en slags nisse, der har boet på gården altid. Bogen er - selvfølgelig - godt og levende fortalt, lettere læst end Silas-bøgerne og skulle kunne blive en rigtig familiebog, velegnet som den er også til oplæsning. Ikke mange kan som C. B. kunsten at indføre det overnaturlige, eller om man vil: det naturlige og det historiske i sine bøger. At bogen er vel pædagogisk overfor moderne børns vrangvilje til at hjælpe, er en mindre skønhedsplet - maske nok navnlig hos voksne læsere. Et meget fint Spang Olsen-omslag fuldender 1. bog i en serie med mange læsere. Læsealder fra omkring 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jørn E. Albert (skole)

d. 19. dec. 2018

Arena, som tit har ønsket at udgive børnebøger, har fået en af forlagets "gamle" til at udgive en serie. Det første bind ser lovende ud. En moderne robinsonade om en enlig far og to børn, som flytter fra storbyen til en ødegård i Jylland. Far'en tror på miljøets gavnlige indflydelse. Ungerne er blevet forkælede af en faster. De har vænnet sig til at få alt forærende. El, vand, fjernsyn og radio er begreber som er givne for børnene, også for Tom, som er afrikaner, men som er så godt akklimatiseret, at han har vænnet sig til storbylivet. Under børnenes angstfyldte og til dels ufrivillige opdagelsesfærd på gården møder de ingen spøgelser, men en gammel gårdbo, Jerutte. Han minder om vore gamle nisser, blot kan han ikke lide mennesker. Har man hørt radiodramatiseringen kender man hans senere rolle, her er han blot blevet introduceret. Blandingen af dansk og afrikansk overtro og gammel dansk bondekultur er meget spændende. Bødkers sprog er godt og replikkerne er rigtige. Finemiljøskildringer og menneskelige figurer. Et væld af samtalestof, som vil kunne bruges i mange sammenhænge, gør bogen selvskrevet til klassesæt. Omslaget er tegnet af Ib Spang Olsen og må kunne give en pris. 4.-7. klasse.


Berlingske tidende

d. 8. dec. 1984

af

af

Kirsten Holst

d. 8. dec. 1984