Jerikos trompeter

Kortroman om en gravid kvindes mareridtsagtige fødsel af en "horeunge". Skjult i et tårnværelse med ravne og flagermus oplever den nybagte mor ubehagelige hallucinationer. Til et litterært feinschmecker-publikum, der holder af foruroligende og absurde fortællinger.

En parasit har besat en kvindes krop. Da den på næsten eksorcistisk vis bliver født, viser det sig at være en horeunge; et vanskabt afkom af hendes syv elskere. Efter fødslen lader kvinden barnet ligge i et hjørne, mens hun selv falder i søvn, og nu begynder en nærmest delirisk feberdrøm, hvor mænd kan føde gennem øret, åndebørn skræmmer hende, og forældreløse begår selvmord. Unica Zürn nåede aldrig at høste nogen særlig anerkendelse for sin litteratur, som fortrinsvis er udgivet efter hendes selvmord i 1970. Bagerst noter om værket ved Jonathan Overvad Ploug.

Surrealistisk og måske selvbiografisk lille værk om moderskabets mørke og foruroligende væsen. Sammenblandingen af eventyrelementer, prosa og anagram-digte, samt et eksperimenterende sprog understreger kroppens og sindets sammenbrud, men komplicerer også teksten.

Både Olga Ravn og Mette Moestrup er inspireret af Zürn. Mens romanen Jeg, Unica er en exofiktion om Zürns kunstneriske virke og samliv med surrealisten Hans Bellmer.

Læs hele vurderingen