Eksperimenterende digtsamling i to dele, hvor digtenes strofer og linjer kører i forskellige spor og stemmer. For læsere af ny og moderne dansk lyrik

.

To afsnit med langdigte afbrudt af en mindre grafisk afdeling med en enkelt tegnet streg. En bog som er skrevet eller udtrykt i et eksperimenterende sprog eller montage stil med forskellige stemmer eller udsagn, som læseren skal forsøge at stykke sammen. Her synes at være tale om et savn eller sorg, som et gennemgående tema. De forskellige fragmenterede spor rummer sammenlagt tanker om familien, kærligheden, byen og de psykisk udfordrede mennesker. Josefine Graakjær Nielsen, som er uddannet fra forfatterskolen, debuterede med 

Rosebud

---

---

 og har siden udgivet den eksperimenterende roman 

Johannes

---

---

Spændende og originalt udtryk fra den nyere danske lyrikscene. De forskellige spor, man læser, samler sig efterhånden i genkendelige temaer, som digtsamlingen skrider frem, til et samlet historie om sorg og kærlighed

.

Andre originale kvindelige danske forfattere, som også eksperimenterer med sprog og indhold, er fx Ursula Andkjær Olsen, Christina Hesselholdt samt kirsten Hammann

.