Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jeg kan godt li' dig Anton!


Beskrivelse


Jojo, næsten 11 år, fortæller selv om sin jævnaldrende gode ven Anton, som er klassens stærkeste - ligeglad med hvad de andre synes om ham og en rigitg god fodboldspiller. Anton har dog også hemmeligheder, og hvem er Anton egentlig?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 21. apr. 2010

En lille perle er denne roman, og den kan anvendes til oplæsning for børn fra 9 år, og til selvlæsning fra 10-11 år. Bogen er en følsom skildring af et venskab, og kan danne baggrund for dialog om venskaber og selvværd.

Den svenske forfatter kendes for flere bøger på dansk for børn og unge. Denne er fortalt af en jeg-fortæller i 23 overskuelige kapitler. Satsen er god og tydelig, og der er ret meget dialog, som er usædvanlig mundret og virker troværdigt. Historien bygger smukt op til et par overraskelser, Anton har ikke inviteret sin ven, Jojo, med sig hjem, og det er der en grund til. Antons forældre døde i en trafikulykke, da Anton var 2 år, og Antons farbror mistede sit ben. Anton slap uskadt, og voksede op hos sin fars bror, men var psykisk ustabil, og da han pludselig ikke kommer i skole, opsøger Jojo hans hjem, og opdager dette og at han er blevet fjernet af de sociale myndigheder, fordi han havde begået en række tyverier, og i sidste kapitel, opdager vi (læserne) at Jojo er en pige. Forsiden antyder fint tvetydighederne i romanen og dens slutning. En smuk og enkel bog der fortæller en fin historie om venskaber og måske en spirende kærlighed, og overraskende og troværdigt forløst i historiens egen ramme.

Umiddelbart kender jeg ikke andre bøger der på denne måde og form, både præsenterer en spændende og meget væsentlig historie.

En vellykket bog der foregår i et genkendeligt hverdagsmiljø for målgruppen, og bogen fordrer nok formidling for at få den chance, den fortjener.


Information

d. 4. juni 2010

af

af

Line Beck Rasmussen

d. 4. juni 2010


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 5 (2010)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 63, nr. 5 (2010)