Bøger / faglitteratur til børn

Jeg har nymfeparakitter


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Praktiske råd om bl.a. anskaffelse, indretning af bur og volierer, foder og drikkevand, opdræt og pleje af ungerne og de almindeligste sygdomme.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 1997

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 4. dec. 1997

Velredigeret introduktion for større børn, fra ca. 12 år, og voksne, og en god afløser for Nymfeparakitter hjemme af Annette Wolter fra 1983, 3. opl. 1989, der nok er slidt op mange steder. Bogen kommer godt omkring sit emne. Med udgangspunkt i den vildtlevende fugls liv fortælles om tamfuglens behov. Burets størrelse og indretning, mulighed for fritflyvning, volierer ude og inde, anskaffelse og transport, foder, fuglens psyke og tæmning, unger og sygdomme er nogle af de emner, der behandles. Til slut henvises til fugleforeninger. Teksten suppleres fint af instruktive tegninger og mange smukke farvefotos, som er mere forførende end den saglige tekst, der ikke lægger skjul på de forpligtelser, der følger med at holde nymfeparakitter. Bogen gør det muligt både for den nuværende og den vordende nymfeparakitejer at behandle sine fugle optimalt.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 1997

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 4. dec. 1997

Flot bog om en populær australsk fugleart. Den er oversat fra tysk og fra samme serie udkommer også Jeg har sumpskildpadder. Det er de to første bøger i en kæledyrsserie, som kan læses fra 5. - 6. kl. Bogen rummer de oplysninger en begynder og en let øvet nymfeparakitejer har behov for, og de specifikke oplysninger findes let via indholdsfortegnelsen eller registeret bag i bogen. Teksten er delt i mange afsnit med separate overskrifter, og den er meget beskrivende og vejledende. Der er lækre farvefotos i næsten alle opslag. Størrelsen går fra pasfotos til helsides, og der er flest af de store. Den moderne teknik- og fotografen - gør at billederne er meget skarpe og sammen med den tilhørende tekst særdeles informerende. Enkle stregtegninger med forklaringer om f.eks. bure, foder og kropsdele fortæller det, som fotos ikke kan klare. Nymfeparakitten har sammen med andre dyr fra sit hjemland, Australien ikke måttet udføres siden 1960, så alle artsfæller herhjemme stammer fra opdræt, og bogen fortæller også kort om dette. Der er ikke mange nyere bøger til målgruppen og bogen kan udmærket bruges i et emne/projekt fra 6. kl. Der arbejdes dog meget lidt med kæledyrsemner i de ældste årgange og bogen vil først og fremmest interessere fritidslånere.



Informationer og udgaver