Bøger / skønlitteratur til børn

Jeg er noget særligt


Beskrivelse


Billedbog. Når man er handicappet, er man noget særligt, men man er også som de andre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 30. juni 2003

Denne bog i serien Følelser handler om at være handicappet. Som de øvrige i serien er det udprægede brugsbøger, som pædagoger, lærere og andre voksne skal anvende pædagogisk ved samtaler med børn mellem 4 og 8 år. Bogen består af små, løsrevne situationer med en dreng i kørestol som gennemgående figur. Han har flere venner med forskellige handicaps, en er døv og en er næsten blind, men selvom de er handicappede og både kan være kede af det og blive drillet med det, så er der også mange ting, som de kan og er gode til. Bogen fortæller også, at voksne handicappede kan have børn, et job og lære at køre bil. Det understreges, at man godt kan hjælpe handicappede, men kun hvis de selv beder om det. Bogen slutter med to sider, som forklarer forældre og pædagoger, hvordan man skal bruge den. Der er meget at snakke ud fra i de enkelt beskrevne situationer, og de let aflæselige og muntre stregtegninger støtter teksten godt. En velment, nyttig og pædagogisk korrekt bog, som kan supplere de andre billedbøger, vi har om at være handicappet.