Bøger / skønlitteratur til børn

Jeg er glad igen


Beskrivelse


Der er mange ting som gør Emma ked af det, men hun bliver altid glad igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2005

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 4. mar. 2005

To nye pegebøger i forlængelse af Rina Dahlerups pegebøger fra 2001 om, hvad man kan lide. Det er igen børnene Emma og Emil, der er hovedpersoner i hver sin bog. I Jeg er glad igen, hvor Emma er hovedperson, handler hvert opslag om at være ked af noget og efterfølgende blive glad igen. Eksempelvis om at være ked af det, når man falder og slår sig og blive glad igen, når man får plaster på og bliver trøstet. I Jeg er ikke bange, der har Emil i centrum, handler det om ikke at være bange for ting, som man inderst inde godt ved ikke er farlige. Fx en uhyggelig skygge i mørket, som viser sig at være en bamse, når man tænder lyset. Begge bøger er illustreret med RDs glade, naive og farvestrålende tegninger, der egner sig så godt til de mindste billedbogslæsere. Når jeg skriver "pegebøger" skal det tages med et gran salt, for bøgerne har som forgængerne en kort tekst på hver side, og desuden har RD traditionen tro her og der skrevet ord som "Bøh" og "Ha ha" ind i billederne. Bøgerne er fremstillet med solide papsider og er velegnede til børn i alderen 1-3 år, som fint vil kunne identificere sig med de mange forskellige dagligdags situationer, som bliver præsenteret.