Jeg bevæger kun øjnene

Prosadigte som beskriver naturoplevelser. For læsere af nyere dansk lyrik, også mere urutinerede læsere.

Titelløse prosa og knækprosa digte som kredser om naturoplevelser. De tidsløse digte er karakteriserede ved en optagethed af dyr, ofte fugle, farver, mennesker og ting i bevægelse som i indledningen: "du lagde noget knitrende på græsset/en skade faldt ned fra træet/og landede på benene/bagved stod hjorte og vibrerede/med store afstande mellem sig/skadens næb var klipset sammen/om et lille blåligt hoved". Digtene, som på usædvanlig vis er skrevet uden et eneste punktum, kan i formen minde om et langprosa digt, med desuden skiftevis mange korte og lange sætninger. Line Toftsø (f.1969), som er billedkunstner, debuterer med denne digtsamling.

Digtene har et klassisk naturudtryk som er spændende og ganske usædvanligt for moderne dansk digtning. Desuden rummer digtene en ganske original billedrigdom og stil, som passer godt til indholdet. I øvrigt er der gjort et flot stykke grafisk arbejde ud af bogens forside.

Der findes ingen nyere danske naturdigtere, men Line Toftsøs digte kan i form og stil delvis sammenlignes med Mette Moestrups.

Læs hele vurderingen