Bøger / skønlitteratur til børn

Jararaca, Perereca og Tiririca


Beskrivelse


Billedbog. Slangen, frøen og græsstrået er alle i fare, når mennesket rydder vildnisset. Kan de overleve og kæmpe imod overmagten?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2014

af

af

Bo Knudsen

d. 5. sep. 2014

Billedbog med en moderne fabel for de ca. 4-6-årige. Fornøjelseslæsning og en snak om at rydde regnskoven og om at kæmpe mod overmagten.

Slangen Jararaca, frøen Perereca og græsstrået Tiririca er alle i fare, når mennesket rydder vildnisset med store maskiner. Slangen kæmper imod og bliver dræbt, mens frøen flygter og glemmer sine venner. Græsstrået bliver og overlever ved at skyde frem og gro i selv de mindste revner og sprækker. Denne stille, ikke-voldelige kamp kan let sidestilles med det demonstrations-optog, der ses til slut i bogen. Forfatteren er fra Brasilien og har modtaget HCA-medaljen i år 2000. Den venezuelanske illustrator har lavet de farverige og levende tegninger med bl.a. farvekridt og fotografiske elementer.

Magt- og frihedstemaet er tydeligt og indbyder til en snak på tilsvarende måde som fx Alfons med super-sækken, 2011, eller Priscillas forunderlige rejse, 2002, gør. Forfatter og tegner har sammen tidligere lavet den knap så farvestrålende billedbog om hudfarver, Dejlige pige, 1996.

En bog fra de varme lande, men ikke så eksotisk, at den ikke let kan læses her i DK. Skovrydning og magt er temaer, der via medierne også berører vores børn, og bogen her er en fin indgang til en snak.



Informationer og udgaver