Film / fiktion / kærlighed

Jane Eyre


Beskrivelse


Den forældreløse Jane Eyre bliver efter en frygtelig barndom hos sin moster Mrs. Reed guvernante hos den rige Mr. Rochester på slottet Thornfield, hvor hun behandles med respekt. De forelsker sig i hinanden, men Rochester bærer på en frygtelig hemmelighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Frans Rasmussen

d. 30. mar. 2011

Charlotte Brontës klassiske roman fra 1847 i endnu en filmatisering, der er oplagt til alle kendere af romanen og til alle, der elsker det universelle kærlighedsdrama, der samtidig giver indsigt i 1800-tallets kvinderolle. Fra 15 år.

Den forældreløse Jane Eyre opdrages strengt af mosteren Mrs. Reed. Som ung pige bliver hun guvernante på godset Thornfield for ejeren Mr. Rochesters datter Adelé. Skæbnen har gjort Rochester til en hård mand. Men han er pligtopfyldende og har taget Adelé til sig. Hun er resultat af en affære i Paris, hvor moderen forsvandt. Jane er ydmyg, men har en stærk vilje, og da Rochester erkender sin kærlighed til hende, blottes hans fortid. Denne version af romanen er instrueret af italieneren Franco Zeffirelli, der i forvejen har tilknytning til klassisk engelsk litteratur gennem sine Shakespeare-filmatiseringer, bl. a. "Trold kan tæmmes", Romeo and Juliet og Hamlet.

Det er ikke tilfældigt, at romanen har været filmatiseret 20 gange før - og en ny 2011-versionen netop har haft premiere. Klassikeren er måske 1944-versionen med Joan Fontaine i titelrollen og Orson Welles som Rochester. Det er en historie med mange aspekter omkring tidens kvinderolle og er lige så slagkraftig som Jane Austens romaner og deres filmatiseringer.

Centralt står William Hurts intense fremstilling af den følelsesmæssigt martrede Rochester, men filmen bæres af Charlotte Gainsbourg som Jane. Hun fremtræder ydmyg, men også insisterende i sit ønske om at blive behandlet ligeværdigt.