Bøger / skønlitteratur / spænding

Jagten på regnbueorkidéen. 1. del


Beskrivelse


Tegneserie. Den unge Julius Chancer er ekspert i at opspore historiske specialiteter, f.eks. den legendariske regnbueorkidé, som kun findes omtalt i et enkelt oldgræsk dokument. Magtfulde personer har imidlertid økonomiske interesser i, at han ikke finder blomsten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 1. juni 2015

Den unge Julius Chancer er ekspert i at opspore historiske specialiteter, fx den legendariske regnbueorkidé, som kun findes omtalt i et oldgræsk dokument. Magtfulde personer har imidlertid økonomiske interesser i, at han ikke finder blomsten. Tegneserie for yndere af gode gammeldags eventyr.

Garen Ewing er englænder, men arbejder inden for en klassisk fransk-belgisk tegneserietradition, såvel indholdsmæssigt som grafisk. Den prisbelønnede 3-binds-serie om den mystiske regnbueorkidé er angiveligt inspireret af eventyrfortællinger som "Tintin" og "Blake og Mortimer", og Ewings streg ligger tydeligt i forlængelse af Hergés klare linje.

Ewing har formået at fange stemningen i Hergés og Jacobs' universer fint, og beretningen om Julius Chancer på skattejagt rummer alle de ingredienser, der skaber en rigtig eventyrfortælling: forsvundne skatte, mystiske ledetråde, uventede allierede, farefulde situationer og sidste-sekunds-redninger. Historien er lidt enklere fortalt end en typisk Blake og Mortimer-beretning, ligesom der mangler lidt detaljer i tegningerne i dette første bind i serien.

De hollandske serier "Professor Picaro" af Dick Briel og "Eventyrersken January Jones" af Eric Heuvel er to oplagte tegneserieparalleller til serien om Julius Chancer. Fra filmens verden kan man nævne "Indiana Jones" og "The librarian" som et par tydelige inspirationskilder.


Weekendavisen

d. 21. aug. 2015

af

af

Emil Blichfeldt

d. 21. aug. 2015