Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jagten på Kretlands krone


Beskrivelse


Martin bliver som 14-årig tvunget til at overtage sin fars hverv som "Kronens vogter". Det betyder, at han er den eneste, der kan finde kronregalierne og sørge for, at Kretlands konge, efter en lang pause, igen kan overtage tronen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2005

af

af

Lene Kristiansen

d. 2. mar. 2005

Bogen er Stefan Frellos 5. børnebog og hans første i fantasygenren. Martin bliver som 14-årig tvunget til at overtage sin fars hverv som "Kronens vogter". Det betyder, at han er den eneste, der kan finde kronregalierne og sørge for, at Kretlands konge, efter en lang pause, igen kan overtage tronen. Ondskaben er repræsenteret ved tronraneren Kundil, som med hård hånd styrer landet med tilfangetagelser og myrderier. Frello har forladt sit sprudlende fortællesprog, og holder her en mere højtidelig og gammeldags tone. Humoren ligger i den ikke så kløgtige Jokum med den faste replik "av for en hankat". Han er det ene af de to børn Martin får følgeskab af, mere hjælp får han af den stumme Viola. Spændingselementerne hører til den traditionelle fantasy, og faste læsere vil genkende mange af handlingsdelene. Men læseoplevelsen hæmmes af, at Frello fravælger at give baggrundsstoffet ret meget plads og at hovedpersonernes egen historie før begivenhederne stort set er fraværende. Derfor kommer der aldrig rigtig levende personer for ens indre øje, og historien mangler grundlaget for fuld troværdighed. Claus Rye Schierbeck har lavet en flot og dramatisk forside, der fint fanger bogens stemning. Oplæsning fra 10/11 år og selvlæsning for gode læsere på samme alder og et par år frem.