Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jagten på Juliana


Beskrivelse


Tilde opdager en dag en ukendt pige, Juliana, i den hemmelige hytte i et træ i skoven. Sammen med de andre fra klubben, Erland og Steen, prøver de at hjælpe Juliana, som er på flugt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2017

af

af

Ole Laursen

d. 12. juni 2017

De tre venner Tilde, Erland og Steen får uventet besøg i deres hemmelige hule. Juliana på 10 år er bange, og på flugt, men fra hvad? De hjælper hende og bliver viklet ind i et drama. Bogen er skrevet ud fra et kristent livssyn og er især egnet til højtlæsning for 5-7-årige.

Bogen er 3. del i den norske serie "Tre i et træ". Juliana er på flugt fra en grisk pengemand, som har tiltvunget sig rollen som værge for hende efter moderens død. Julianas afdøde mor var fra en velhavende familie, og hendes far har hun aldrig kendt. Hun søger tilflugt hos de tre venner i deres hytte i træet, og de tager affære for at hjælpe pigen. Pimper-Nelly og Gamle-Hans hjælper også til. Hvert enkelt af de 21 kapitler er forsynet med Eldbjørg Ribes illustrationer.

Som de to foregående bøger om de tre venner, har historien et kristent indhold. Det ses primært ved beskrivelserne af alterbillederne, og når Juliana læser i Bibelen. Der er enkelte bibelcitater i bogen. Hovedhandlingen er historien om Julianas flugt. Historien fungerer nogenlunde, men bliver aldrig rigtigt spændende.

Der findes ikke mange andre tilsvarende detektivbøger med kristent islæt. Men et kvalificeret bud kunne dog være Jim Højbergs Slangebøsser og barske bøller.